Regler for klubmesterskab

   

RIR Klubmesterskab

for pony og hest i dressur og spring


 


klubmesterskab 2019 afholdes 15-16 Juni





Klubmesterskabsklasserne rides som E klasser, ellers er det ikke muligt for os at tildele ekstra point efter sværhedsgrad.


Resultater for E klasser indberettes ikke i stævnesystemet under DRF.



       

 

Så vidt det er muligt, skal man starte for RIR, når man er til stævner, for at kunne deltage i klubmesterskabet i RIR.

Klubmesterskab afholdes årligt til vores udv. klubstævner i dressur og spring, for hest og pony, og er kun åben for medlemmer af Ringsted Rideklub.



For at kunne starte klubmesterskab i RIR skal man som eksisterende medlem have betalt sit medlemskontingent til RIR rettidigt for det pågældende år, dvs. senest 31. januar.


Hvis man er nyt medlem, skal man have meldt sig ind i RIR og betalt medlemskontingent senest 1.marts det pågældende år. Medlemmer der kommer til efter 1. marts, vil først kunne stille op til klubmesterskab næstkommende år.


 

Man er med i klubmesterskabet, hvis man tilmelder sig klubmesterskabsklassen i henholdsvis dressur og spring.


 

En rytter må max ride to heste/ponyer i hver indledende runde af mesterskab, men skal derefter vælge hvilken ekvipage man ønsker at gå videre med til runde to. Således kan samme rytter kun opnå placering på en hest/pony i hvert mesterskab.    



Dressur:


Samme ekvipage skal ride i både den indledende runde, samt finale runde, for at tælle med i klubmesterskabet. De procenter ekvipagen har opnået i de to programmer, inkl. evt. ekstra point for sværhedsgrad ligges sammen, og vinder samt placeringer afgøres ud fra den højeste samlede sum.


Klubmesterskab runde 1 og 2 ses som en samlet konkurrence. Der er ikke roset eller præmier i de enkelte runder.  


Den samlede vinder modtager roset, æresdækken og evt. præmie efter finalen ved præmieoverrækkelse, som sker til hest sammen med de øvrige placerede.


Der ud over modtager man en vandrepokal ved næstkommende generalforsamling i RIR.
Er der to der ligger ens til slut, er det den der har redet højest procent i 2. program der vinder.


 

 


Klubmesterskab i dressur for ponyer


Er åben for ryttere på ponyer. Rytterne skal være fra 0 år til og med det kalenderår man fylder 16. Altså de normale pony år. Se mere i DRF’s reglement.


Det bliver afviklet over to klasser på en dag. Hver ekvipage skal vælge to forskellige programmer, og melde til med et program i hver klasse (Det må ikke være de samme programmer)


Man kan vælge programmer fra LC1B og op. Udklasning: vil være ifølge DRF’s ”OUT” regler som kan læses på www.rideforbund.dk


Trækker, oplæser eller hjælper er ikke tilladt.


Bandager og klokker er ikke tilladt i klubmesterskab for dressur.  


 


Svh. Grad 0 (LC1 – LC3): ingen ekstra point.


Svh. Grad 1 (LB1 – LB3): 2 ekstra point


Svh. Grad 2 (LA1 – LA2): 3 ekstra point


Svh. Grad 3 (LA3 – LA4): 4 ekstra point


Svh. Grad 4 (LA5): 5 ekstra point


Svh. Grad 5 (LA6 – PRI): 6 ekstra point


 

 


Klubmesterskab i dressur for heste

      



Åben for alle Hesteekvipager, samt for ekvipager med voksne ponyryttere, fra det år man flyder 17, og opefter. Alle hesteregler i reglementet er gældende for disse ekvipager, og ved deltagelse i hesteklasser på officielt målte og ikke-officielt målte kategori, er Kat. 1 ponyer  tilladt, og Kategori 2. ponyer er tilladt i sværhedsgrad 0 ved E-stævner.  I RIR tillader vi alle sværhedsgrader for kat. 2 i vores klubmesterskab 

           



Det bliver afviklet over to klasser på en dag. Hver ekvipage skal vælge to forskellige programmer, og melde til med et program i hver klasse (Det må ikke være de samme programmer)


Man kan vælge programmer fra LC1A og op. Udklasning: vil være ifølge DRF’s ”OUT” regler som kan læses på www.rideforbund.dk


Trækker, oplæser eller hjælper er ikke tilladt.


Bandager og klokker er ikke tilladt i klubmesterskab for dressur.



 


Svh. Grad 0 (LC1 – LB3): ingen ekstra point.


Svh. Grad 1 (LA1 – LA3): 2 ekstra point


Svh. Grad 2 (LA4 . LA6): 3 ekstra point


Svh. Grad 3 (MB0 – MB3): 4 ekstra point


Svh. Grad 4 (MA0 – MA1):5 ekstra point


Svh. Grad 5 (MA2 - PSG): 6 ekstra point


 


 

Spring:  


Klubmesterskab i spring for Hest og Pony vil blive afholdt i metode B12, som betyder at hovedspringningen består af samme bane, som gennemrides 2 gange. Kun ekvipager der gennemfører omgang 1, går videre til omgang 2 af hovedspring. Samme rytter kan kun gå videre til omgang 2 med en hest/pony.


Hvis der herefter er flere med samme antal fejl, gennemføres en omspringning.


Her vi banen blive sat 10 cm op, for ekvipager som var fejlfri i begge hovedrunder.


Vinderen er den der bliver bedst placeret. Man modtager roset, æresdækken og evt. præmie. Der ud over modtager man en vandrepokal ved næstkommende generalforsamling i RIR.
Er der til slut to der ligger ens, er det den med hurtigst tid i omspringning der vinder.
Præmieoverrækkelse for vinder samt placerede sker til hest.



Klubmesterskab i spring for ponyer


Er åben for ryttere på ponyer. Rytterne skal være fra 0 år til og med det kalenderår man fylder 16. Altså de normale pony år. Se mere i DRF’s reglement.      


Minimumshøjden er inddelt efter ponykategori, og man kan for kategori 3 vælge højde på 40 cm. og op. For kategori 2 vælge højde på 50 cm. og op, og kategori 1, højde på 60 cm. Og op.


Starter man en anden springklasse på samme stævnedag, skal man dog som minimum ride samme højde i klubmesterskab.


Trækker eller hjælper er ikke tilladt.
Den er ikke kategori delt til præmieoverrækkelse, dvs. at der kun er en vinder.


Udklasning: DRF’s ”OUT” regler er gældende, som kan læses på:
https://www.rideforbund.dk/Information/Nyheder/2015/02%20-%20Februar/HvordanerdetnuligemedOUTreglerne.aspx


 


Husk at skrive på anmeldelsen, hvilken højde du ønsker at springe.


Hver ekvipage vil få trukket et sekund af tiden i omspring pr. 10 cm forskel ned til den laveste højde det er tilladt at starte i klassen, ud fra den højde man har tilmeldt sig på i hovedspring.  
Det fungerer således ift. ponykategorierne:



Cm
Højde

40

50

60

70

80

90

100

110

120

Kat. 3

0

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

-8

Kat. 2

X

0

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

Kat. 1

X

X

0

-1

-2

-3

-4

-5

-6


 


Klubmesterskab i spring for heste




Åben for alle Hesteekvipager, samt for ekvipager med voksne ponyryttere, fra det år man flyder 17, og opefter. Alle hesteregler i reglementet er gældende for disse ekvipager, og ved deltagelse i hesteklasser på officielt målte og ikke-officielt målte kategori 1 ponyer er tilladt, og Kategori 2. ponyer er tilladt i sværhedsgrad 0 ved E-stævner.

     



Man kan vælge højde fra 70 cm. og op. Starter man en anden klasse på samme stævnedag, skal man dog som minimum ride samme højde i klubmesterskab.


Trækker eller hjælper er ikke tilladt.


Udklasning: DRF’s ”OUT” regler er gældende, som kan læses på http://www.rideforbund.dk%20%20/


 

Husk at skrive på anmeldelsen, hvilken højde du ønsker at springe.



Hver ekvipage vil få trukket et sekund af tiden i omspring pr. 10 cm forskel ned til den laveste højde det er tilladt at starte i klassen, ud fra den højde man har tilmeldt sig på i hovedspring.  
Således, at hvis en ekvipage starter i 100 cm. i hovedrunden, vil ekvipagen få trukket 3 sekunder af deres tid i evt. omspring. 





For yderligere information kontakt bestyrelsen på mail:


 


ringstedrideklub@hotmail.com

      

       

Klubmester i spring hest 2018 , Gitte på Savanah

Nyeste kommentarer

30.08 | 10:24

Så er der sat info på om tilmeldning til orienteringsridt
MVH Heidi

...
29.08 | 11:32

Dejligt at høre , det kommer her på siden og i vores FACEBOOK gruppe inden længe- så følg med i opdateringer Hilsen Heidi /RIR

...
25.08 | 09:38

Hej med jer
Hvornår bliver der åbnet for tilmelding til orienteringsridtet i oktober?
- Vi glæder os super meget

...
24.06 | 20:37

Hej
De billeder der er taget til stævnet i dag, hvor kan man se dem henne ?

Tak for et fint stævne og lækre sponsor gaver i dag

Mange hilsner
Fam. Ricks

...