Christina Ebbesen

Opdateret:05-05-2026

Christina Ebbesen-Madsen

Underviser i dressur

tirsdag fra kl. 15.30 til 20.00


(Kan være til kl 21.00 i udendørs i sommerhalvår. 1/5 til 30/9)


Pris: 175 kr. for 30 min.

Afbud skal ske senest 3 timer før den planlagte undervisning, ellers opkræves der stadig 175 kr. For undervisning selvom man ikke kommer.

 

Tlf: 22822340

 

Mail: chrisina_e@godmail.dk

 

 

Lidt om mig:

 

Jeg bor i Herlufmagle sammen med min mand og vores 3 børn. Jeg er 38 år gammel. Sammen med min mand har vi vores eget lille stutteri, hvor vi avler oldenborg og Dansk varmblod. Vi har selv 10 heste/ponyer. Jeg har undervist rideskoleryttere, nybegyndere, ældre, øvet og meget mere i +20 år.

 

Jeg fik min hest (Caliber på nu 33 år) opstaldet på Englerup Mølle, da jeg var 15 år gammel. Da jeg fyldte 18 år, kom jeg ind i bestyrelsen i Ringsted Rideklub, og nåede at sidde som formand for klubben i + 10 år. Jeg har altid elsket at komme på Englerup Mølle

 

Tilbage i 2008 blev jeg ansat som rytter Hos Dennis Holst. Her stod jeg hovedsageligt for tilridning og klargøring af de unge heste, samt videreudvikling af de unge heste, og var ansat der i ca. 2 år. Derefter var jeg ansat på Ertebjerggaard som ansvarlig for alle hestene, tilridning og uddannelse af dem.

 

Jeg har stor erfaring med tilridning af de unge heste, men også uddannelse af de ældre heste, samt undervisning af både nybegyndere, men også de mere øvede ryttere. Jeg er meget pædagogisk og underviser på rytterens og hestens præmisser.

 

Jeg har stor erfarring både i dressur, spring og military. Jeg har startet CNC100 i military, samt LA i spring. Jeg har i dressur redet MA, men uddannet heste hjemme på S niveau.

 

Nu er det hovedsageligt dressur jeg bevæger mig i, men bruger springningen som en afveksling.

 

I 2008 blev jeg distriktmester i military, samt utallige placeringer i spring.

 

I dressur er jeg bl.a. blevet distriktmester for hold samt nummer 3 individuel i 2024.

 

Jeg har selv redet undervisning ved bl.a. Lene Hoberg, Dennis Holst, Karsten Hansen og Lisbet Seierskilde i dressur, samt Lars Birkedal i spring.

I 2014 blev jeg uddannet sygeplejerske, men er nu ansat hos mine forældre i deres gartneri, hvor jeg står for butikken og salg. I min fritid hygger jeg med mine dejlige børn og mand, som alle også elsker heste, rider en masse stævner, uddanner vores egne hjemmeavlede heste, og underviser en masse dejlige ryttere, både børn og voksne.